Nord-land, et. (ænyd. d. s., æda. (lat.) Northlanda (om del af Lunds stift. Brøndum-Nielsen.GG.II.49), oldn. norð(r)land; jf. Norder-, Nørreland) nordligt liggende (del af et) land(omraade). MO. Scheller.MarO.   i best. f. ell. i forb. m. gen., om den nordlige del af Island, Samsø ofl. VSO. Samsø . . bestaar af en større sydlig Del, Sønderlandet, og en mindre nordlig, Nordlandet. Trap.⁴II.572. paa Samsøs Nordland. AchtonFriis.DØ.II.145.   (geogr.) i ubest. f., tidligere ogs. i best. f. flt., om de nordlige dele af Sverige (Norrland) (VSO.) ell. af Norge, nu spec. som navn paa et fylke i det nordlige Norge. Holb.DNB.38. Fiskerie paa de Nordiske og højeste Kanter udi Norge, som ere Nord-Landene og Find-Marken. Slange. ChrIV.22. smst.21. VSO. Sal.²XVII.1104. hertil Nordlands - baad (Sal.XIII.465. jf. -jægt), -farer (d. s. s. Nordfarer (1). Nørreg. Privatr.V.318. VSO.), -jægt (se II. Jægt. jf. -baad samt Nordfarer 2).   (poet. ell. arkais.) især i best. f. flt., om de nordiske lande, Skandinavien. sligt (var) i Brug i disse Nordlande i samme Tiider. CThestrup.Danmarks og NorgesKrigs - Armatur.(1756).65. *Vennen saa trofast som Nordlandets Søn. Ploug. VV.II.56. NMøll.VLitt.II.354. GSchütte. HH.121.

nord-lands, adv. (sj. i alm. spr.) paa nordlandet; m. h. t. Bornholm: Nordlands . . kan der være ret langt mellem Vaaningerne.AndNx.(Ungdom.1901.10). sa.LK.124.