om-gærde, v. [-ˌgæ^?rə, -ˌgɐ̤r'də] vbs. -else (VSO. VVed.R.144) ell. (især) -ning (vAph.(1764). KLars.LF.59. DanmHavebr. 59) ell. (nu næppe br.) -ing (VSO.). (ænyd. d. s., oldn. umgerða) 1) omgive med gærde, hegn ell. vold, mur osv.; indhegne; ogs. † d. s. s. -gjorde (Holb.JH.I.266). See til, omgjerd din Eiendom med Torne. Sir.28.28. Indbyggerne . . omgiærdede deres Viingaarde med de slagnes Been. Holb.DH.I.9. Han gik om som en Hjort i en omgjærdet Have, stirrede med de brune Øjne ud i den store Natur. Goldschm.I.42. DanmHavebr.59.    billedl.: værne; beskytte; ogs.: indeslutte; afsondre. *intet Hierte er saa stiv saa sterk omgierded . . | Hvor den (dvs.: Cupidos pil) jo trænger ind. Holb.Metam.8. *Omgjærd med Styrke Kongens Throne! Boye.AD.I. 61. Hele sit Liv var Wielandt i Bevægelse for at omgjærde sin Virksomhed med Privilegier. Stolpe.D.III.19. Afsondring og Omgærdelse af Kønnet (virker) til at ægge Nysgerrigheden, forstærke den erotiske Attraa paa begge Sider. VVed.R.144. 2) ligge uden om; omgive (paa alle sider); begrænse; omslutte. CFrim.(Rahb.LB.I.181). *En Rast fra Kongeborgen | Der ligger en aaben Plet | I Skovens Dyb, af Hassel | Og Bøg omgjerdet tæt. Winth.HF.197. Dalen som omgierder Klippen paa den østlige Side har været sluttet mod Havet med en Dæmning. Chr.VIII.(Bornh.Samlinger.XVI.(1925).47). den midterste af disse Halvøer mod Nord omgærdes af en mægtig Bjærgkæde. Ingv Bond.JR.339.   billedl. *Fred omgierde vore Sletter; | Venskab være Danskes Hegn! Ew.(1914). III.17. Rein.(Rahb.LB.I.534). 1 billedl. jf. al den frysende kolde Omgærdethed (: mellem to mennesker) . KarlChristensen.Mand.(1909).15.