omhvirvle om-hvirvle, v. [-ˌvir'vlə] 1) (sj.) bevæge sig i hvirvler omkring; omgive med hvirvler. *Toppen vildt omhvirvlt af Skyens Torden. Bagges.V.188. den mørke Kirke, som Stormen susede over og omhvirvlede med Flyvesand. HCAnd.VII.130. 2) [12.1] bevæge i hvirvler; hvirvle rundt. *Det blegnende Løv i den taagede Luft | Omhvirvles. Rein.ND.139. Vindene omhvirvlede hendes udslagne Haar. Blich.(1920).XI.80. *Snart ham Vinden omhvirvler i Kamp med den hvislende Havstrøm, | Kraftløs driver han om. Hauch.SD.I.1. billedl. (jf. hvirvle 2.3 slutn.). Jeg er nu her . . omhvirvlet i saa mange nye Bekiendskaber. Bagges.L.I.284. al den bedøvende Tummel, al den . . Nydelse, hvori jeg har ladt mig omhvirvle. smst.223. 1 yngre , uegl. vi lod os glide med, omhvirvlet af en uforstaaelig Pludren. TomKrist.KS.55. 2 billedl. yngre: det i feberagtige Spekulationer og overstadige Nydelser omhvirvlede Samfund. Lehm.II.43. Vis mere +