op-taarne, v. [1.2] [-ˌtå^?rnə] vbs. -else (Dag Nyh.²³/₂1913.Sønd.1.sp.4) ell. -ing (MO. Dag Nyh.²¹/₄1922.2.sp.1). (jf. ty. auftürmen; , især poet. og højtid.) 1) trans.: dynge sammen til en usædvanlig højde; samle i taarnhøj bunke; taarne op. vAph.(1764). (jeg) saa de virmlende Myg i Skumringen at optaarne deres bevægelige Skyer. PMøll. I.356. (gud) adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og optaarnede (Chr.VI: stillede) Vandet som en Dynge (1931: lod Vandet staa som en Vold). Ps.78.13. et Flyttelæs under Optaarning. DagNyh.²¹/₄ 1922.2.sp.1.   billedl. ell. i sammenligning. (i alderdommen) er det, man skal nyde godt af den Skat, man i Ungdommens Aar lagde Grundsteenen til, og i Manddomsalderen optaarnede. Rahb.Tilsk.1796. 152. Egennytten . . optaarnede Vanskeligheder (for bondens frigørelse). CGRafn. (PhysBibl.II.5). han opsøger og optaarner stilistiske Kampestene som “det Uhyre”, “det Gruelige”. Brandes.VII.482. 2) intr. (Bagges.L.I.68) ell. (næsten kun) refl.: hæve sig til usædvanlig højde; rage usædvanlig højt op. *Zemblas hvide Høye, | Optaarne sig for Himmelen.Ew.(1914).III.132. Hvidligrøde Tordenskyer optaarnede sig. Blich. (1920).XIV.207.   billedl., især om vanskeligheder olgn. under vor Fraværelse har der kun optaarnet sig endnu større Vanskeligheder.PalM.VIII.272. Den overmenneskelige Fristelse vil optaarne sig over et Menneske. Kierk.VIII.383. TroelsL.V. 60. 3) part. optaarnet brugt som adj. *optaarnet Snee fra Fieldets bratte Sider | Med sønderslidte Baand . . nedskrider. Rein.11. *kneisende man Hallen saae | Optaarnet høit paa Tofte. Grundtv.DV.IV. 240. optaarnede Skyer. HBrix.(GadsMag. 1933.574). jf.: *Ilions stoltoptaarnede Stad. Bagges.NblD.147.   billedl. trods alle optaarnede Hindringer. Grundtv.BrS.129.   † (med.) om legemsdel: (stærkt) hævet. Underlivet var udspændt og optaarnet, og omtrent af samme Størrelse som før Forløsningen. BiblLæg.XIX.277.