orm-stikke, v. (ogs. orme-. Grundtv. DV.II.64). vbs. -ning (KiøbmSyst.I.22. OH Mynst.Pharm.I.136. Have-Avis.1845.157. sp.1), jf. Ormestik. (jf. -æde samt ormebide, -gnave; især i pass., jf. -stukken; sj.) gøre (i pass.: blive) ormstukken. 1) [1.4] i egl. bet., til -stukken 1. Pflug.DP.487. (barken) bliver Opholdssteder for Insekter og Orme, hvorved Træet ormstikkes. Schytte. IR.II.291. 2) billedl., til -stukken 3. Grundtv. DV.II.64. disse Meninger ormstikker hele vort Samfund. EmilRasm.F.436. mangen ung Mand og Kvinde, der kunde blevet en Pryd for Tilværelsen, ormstikkes af den nye Fare (dvs.: den nye erotiske indstilling). DagNyh.²⁹/₄1929.7.sp.6.

orm-stukken, part. adj. (nu næppe br. orme-). intk. -stukket (Molb.Ev.143. MO. RUss.U.169. ForstO.) ell. -stukkent (Saaby.⁷ Rørd.TB.281) ell. (nu næppe br. i rigsspr.) d. s. (vAph.(1764)). (ænyd. orm(e)stucken; jf. -stikke samt -stungen, -ædt) 1) [1.4] (jf. ormet, ormig) om træ, frugt olgn.: angreben af insektlarver (der har gnavet huller ell. gange); som der er gaaet orm (2.2) i. orme-: *(en hest) Hvis Børste-stifve Skind, og orme-stucken Hud | Bespretted ilde til den dyre Tiid seer ud. Sort.Poet.73. *Jeg heller en vel - skallet Nødd, | End Orme - stukken, knækker. Graah.PT.I.283. *(bibelens) gamle Sagn forlængst er mugne, | Dens gamle Blade ormestukne. PalM.VII.312. orm-: Nødder . . have Pletter uden paa, naar de ere ormstukne inden i. PAHeib.R.II.256. det gamle ormstukne Madonnabillede vaklede. Ing.KE.II.98. ormstukket Egetræ. VareL.⁴ 203. Feilb. FrGrundtv.LK.174. i sammenligninger: Holb.MTkr.444. Kongen er liig et ormstukket Æble, som er modnet før Tiden. Hauch.II.148.   hertil Orme- (VSO.) ell. Ormstukkenhed. Gram.Nucleus. 110. vAph.(1759). Kaper. 2) (jf. Orm 2.3) om tand (tænder): angreben af sygdommen Caries, som ytrer sig ved henfald og svind af tandens haarde væv. orme-: Bagges. SkR.131. ormstukne Tænder. Pont.F.I. 35. Sundhedstid.1918.25. 3) billedl., især m. h. t. personer(s moral), samfundsforhold: angreben af nedbrydende kræfter; usund; fordærvet; anløben. orme-: Bagges.DV.IX. 373. orm-: Ormstukken (dvs.: forrykt, forstyrret) Hierne. vAph.(1764) (jf. orm i hovedet u. Orm 2.3). *Da føler det ormstukne, syge Hierte | En Giæren, en urolig Banken. Oehl.VI.15. foruden Søsteren var begge hendes Brødre død før hende, saa Slægten har været noget ormstukken. NMøll. VLitt.III.272. det højere Borgerskab i Danmark var ormstukkent. Rørd.TB.281. (han) er led og ked af en ormstukken og udvendig Civilisation og . . vil tilbage til Naturen. Bomholt.DD.64.