paa-syfte, v. (fra sv. å-, påsyfta; egl. sa. ord som I. -sigte; vist kun anv. af CPRothe, dadlet Priebst.Anmerkninger. (1756).13) d. s. s. I. -sigte. CPRothe.JN.233. Den hidtil mod Landet paasyftede Ondskab skulde være ham skienket, men han skulde strax pakke sig ud af samme! smst. 242.