paa-tagelig, adj. [pωˈta^?ɋəli, ogs. ˈpω- ˌta^?ɋəli; l. br. ⁽ˈ⁾på-] (jf. -gribelig, -mærkelig; < MO.; efter sv. påtaglig, no. påtagelig; især  (l. br.)) egl.: som man kan tage (og føle) paa; haandgribelig (1.2-3). et Indtryk af haandgribelig og paatagelig Virkelighed. JLange.MF.159. Højstrup er ikke noget Luftslot. Men en paatagelig Realitet. Bukdahl.ThomasOlesenLøkken.(1927).104.   især om foreteelse, udtalelse olgn.: som (ell. hvis art) lader sig klart erkende; aabenbar; umiskendelig; uomtvistelig. Skolens Forfald var paatageligt. BiogrLex.XIV.336. denne Dobbelthed i hans Tankegang . . rummer ikke nogen paatagelig Selvmodsigelse. Rode.KA.105. aabenlys, paatagelig Løgn og Bagvaskelse. HarNiels.TT.III.159. som adv.: (digtfragmentet kan sættes) i Forbindelse med Novellen hvorom et enkelt Træk paatagelig minder. VilhAnd.PM.II. 63. Starcke.(Tilsk.1903.194). jf.: den mest fuldkomne Absurditet forbundet med den mest fuldkomne Paatagelighed. Dagbl.²⁴/₂1895.Till.2.sp.4.