II. potential, adj. (af mlat. potentialis; jf. II.potentiel S).1) (sj.) kraftig; virkende. Meyer.3(1853).2) (jf. potentialiter S; fagl.) som udtrykker en mulighed. Meyer.4(1863). smst.8(1924). KliniskO.5(1958).418. (spec. gram.). potential bruges egl. (i latinsk Grammatik) om en Modus, der betegner det mulige, spec. om Konjunktiv eller Optativ i beskedne Ønsker, Spørgsmaal, Henstillinger osv. PDiderichsen.EDG.291. Vis mere +