rød-haaret, adj. (jf. oldn. rauð-hárr, -hærðr) især om person: som har rødt haar (ofte opfattet som misklædende ell. (især tidligere) som tegn paa falskhed). Moth.R170. (jeg) veed meget vel, at De baade er rødhaaret, koparret og uanseelig. Ew.(1914).II.74. *Som Rævens Bælg rødhaaret | Var Lokken. Winth.HF.307. And Nx.PE.III.307. (dagl., spøg.) i forb. som: kom! saa skal jeg klippe dig rødhaaret med en træsaks. OrdbS.