rav-dansk, adj. (sj. rag-. Grundtv. Dansk.I.657). (til rav- 4; jf. -jy(d)sk, -norsk, -tysk samt ramdansk; især hos Grundtv.) ægte dansk; dansk i bund og grund; pæredansk; ogs.: yderliggaaende dansk. Grundtv. PS.VII.177. vore lærde (folk) truede os med “Barbariet”, hvis vi vilde stræbe at være ravdanske og vovede at tale bredt Dansk. sa.Dansk.II.246.