ret-havende, part. adj. (jf. have ret u. I. Ret 2.2; nu sj.) som har ret. Den Rethavende skal seire; men den Uretfærdige gaae til Grunde. VSO. (J.L.) Heiberg er den bestandig Ret-havende (i sin kritik). H Brix.(Tilsk. 1912.I.138).