Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
retvisende
ret-visende, part. adj. [V.2] [-ˌvi?sə- nə] (mods. misvisende). 1) (især sømandsudtryk) som viser den rigtige retning; som er bestemt efter den geografiske nordpol. Retvisende Kort dvs.: det Søkort, hvor Nord- og Sydstregerne ere aflagte efter Retningen af Jordens Pol eller det sande Nord. VSO. Danmark . . er nu gaaet over til i de nautiske Bøger og Kort – i danske Kort aflægges Kompasserne tillige med misvisende Streger – at anvende retvisende Gradinddeling. KuskJens.Søm.348. retvisende kurs, (misvisende) kurs, rettet for kompassets misvisning.SøLex.(1808).Scheller. MarO. retvisende meridian, se Meridian. retvisende nord (syd), om (retning mod) jordens nordpol (sydpol). Scheller.MarO. 325. 2) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog vejledende; retledende; oplysende. ingensinde er den glatte Form, Ordkonstleriet . . i fuldere Maal ophøiet til Gjenstand for Eftertragtelse som retvisende Norm og Mønster. RSchmidt. Overs. af Whitman: DemokratiskeFremblik.(1874).68.(frøkenen) gaar derhenne,” sagde K. beredvillig med en retvisende Armbevægelse. MargretheFibiger. AnninaHjelm.(1899).204.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 17, udkommet 1937.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag