rosen-rød, adj. (dial. ogs. rosens-. OrdbS.(sjæll.)). (ænyd. rosen(s)rød; jf. -røde, -rødt) rød som en rose (jf. rosenfarvet); især om en noget kraftigere rød farve end rosa (jf.: rosa, hvid med karmin . . rosenrød, karmin med hvidt. HavebrL.⁴ I.423). hvor er dit blomstrende Ansigt, dine rosen-røde Kinde, dine Diamant-spillende Øyne. Holb.Ul.I.8. (korallernes) røde Farve, som er stærk og temmelig mørkrød, bliver siden rosenrød; men denne smukke røde Farve falmer gierne mere og mere indtil de ere bleegrøde og næsten hvide. vAph.Nath.I.546. *Den rosenrødeste blandt alle Piger. | Aurora! Oehl. PSkr.I.376. et Brev . . paa rosenrødt Papir . . skrevet (med) en Damehaand. HC And.(1919).II.219. *(hundehvalpen) var saa buttet, saa trind og blød, | dens lille Snude var rosenrød.Kaalund.223. rosenrøde Negle. Schand.TF.II.18. smaa rosenrøde Damebilletter. Leop.GK.20.   (jf. -farvet, -rødt, -skær og I. Rose 1.2) overf., i udtr. for glæde, lykke, munterhed, lyssyn, forskønnende idealisme olgn. *min Fremtid vinker rosenrød. Oehl.VII.21. *Jeg sidder netop nu i et Humeur, | Der kunde kaldes rosenrødt. Hrz.D.III.62. *Elskov er rosenrød, | Mangengang Uskylds Død. HIrgens.(NyesteHarmonia.⁴(1825).247). Hvad der staaer paa Debet-Siden, seer Du rosenrødt, og hvad der staaer paa Credit-Siden, seer Du lilliehvidt. Goldschm.SF.53. jeg har fremstillet Tingene i en altfor rosenrød Belysning. Holstein.Ts.37.