Rund-høvl, en. [1.2] (snedk., tøm.) høvl med krum, udadbuet saal (til høvling i hulninger); især: skibshøvl. VSO. FagOSnedk.

rund-høvle, v. [1.2] vbs. -ing. (mods. planhøvle; snedk. ell. tøm.) høvle med en krum høvl, hvorved arbejdsstykket rundes. VSO. som vbs.: Wagn.Tekn.198.   hertil Rundhøvle-maskine. OpfB.¹VII.28. Thaulow.M.I.182.