rund-hugge, v. [1.1-2] vbs. -ning. (jf. kanthugge; l. br.) tilhugge noget, saaledes at det bliver rundt; afrunde ved tilhugning. Molb.HO. Den ene (sten) var hugget i Firkant, de to andre var rundhuggede. Svendb Amt.1926.5.   (jf. -prygle; dial.) gennemprygle. Feilb.