ryg-bruden (Rosenb.I.216) ell. ryg-brudt, part. adj. (sj. -braaden. JPJac. I.160). (l. br. i alm. spr.) brudt i ryggen (skævrygget, pukkelrygget olgn.). JPJac.I.160. Rosenb.I.216.   (jf. bryde sp. 1245^17ff.) om (ride- ell. træk)dyr: med ryggen gnavet ell. skrabet af seletøj ell. sadel. Galsch.SR.245. MLorentzen. Søndag midtiU gen.(1930).5.