saa-lunde, adv. [ˈså^?ˌlonə, l. br. ˈsω-] (ænyd. d. s., glda. sa lwndh (Brandt.RD.I. 354); af VI. saa 1 og suffiks -lunde (s. d.); nu kun arkais. (jf. Rubow.SP.47.158.197.216) ell. spøg., jf.: “foræld., men endnu undertiden i h. St., og vel hyppigere i comisk Foredrag.” Levin. “Nu sieldent og usædvanligt”. MO.) saaledes; især i flg. anv.: 1) svarende til VI. saa 1.1, saadan 5.1, saaledes 1.1. *Saalunde svunde de Somre ti, | Saadan ti Vintre svunde.Oehl.Regn.(1849).67. *Saadan, saaledes og saalunde | At byde Læseren Farvel, | Det ser man, “Danskeren” nok kunde. Grundtv.PS.VII.530. *Kan Elskov da og Ømhed | Og det grusomste Had | Saalunde smelte sammen | Og som Søstre følges ad? Winth.HF.146. *Saalunde da vor Helt blev Ægtemage. PalM.(1909).II.315. naar du nu først har lettet dit Hjerte, saa vil det hele blive godt igen! Alt medens den gamle, kloge Dame talte saalunde, havde hun besluttet sig for Anvendelsen af en ny Taktik. Wied.S.360. 2) svarende til VI. saa 1.3, saadan 5.3, saaledes 1.3. han reflekterede omtrent saalunde: “Bare Nogen kunde forstaa denne herre Verden (osv.).” Schand.IF. 353. Ved denne Tid var Forholdene her paa Kysten saalunde: Ret Vester i . . laa det største Fiskerleje paa denne Kyst. Folkene her blev kaldt for “Kineserne”. Drachm.STL. 13. de sagde til Mose saalunde (Chr.VI og 1931 afvig.): Folket bærer mere frem, end der gjøres behov til Tjenesten. 2Mos.36.5.   (sj.) brugt som attrib. adj. Tydeligt husker jeg en saalunde Samtale (osv.). JacPaludan. (Pol.²/₉1936.11.sp.3).