I. Salt-syre, en. (jf. -aand, -gejst, -spiritus samt Kogsaltsyre; især kem.) opløsning af klorbrinte i vand, klorbrintesyre (Acidum muriaticum) (der indvindes af kogsalt); tidligere ogs. om syre i al alm. vAph. Chym.III.197. (saltene) ere befriede fra Saltsyrerne. Brünnich.M.123. Christ.Kemi.79. en tabt Femøre ætsede hans Sjæl som Saltsyre. JacPaludan.F.112. jf.: Saltsyremangel i Mavesaften. KliniskOrdbog.²(1937).439.

II.  salt-syre, v. behandle (ødelægge, bortætse) med saltsyre (I). har du ryddet og saltsyret og brændt ned til Grunden denne Aalborg Bispegaard med al dens Yngel i Skørlevned og Uære. ThitJens.SK.I.215.