sammen-flikke, v. [5] vbs. -ning (s. d.), jf. -flik. (ænyd. d. s.; især ) fremstille, lave noget ved hurtigt, sjusket arbejde; flikke (III.2.4) sammen; ogs.: reparere, lappe sjusket, skødesløst, tarveligt. vAph.(1759). Han syntes just ikke . . om, at det havde kostet saa liden Møie at sønderhugge den (dvs.: en hjælm), men han gav sig dog til at sammenflikke den paa nye. Biehl.DQ.I.7. Pigen var . . iført en sammenflikket Dragt. KvBl.⁶/₈1913.2.sp.2.   især billedl. den . . af tusind fremmede Bestanddele sammenflikkede Personlighed. VThist.TV.II.12. Recke. GND.28. navnlig m. h. t. beretning, litterær frembringelse olgn.: *Et Vers, som, uden Sammenheng, | Er ilde sammenflikket. Reenb. II.3. *den Kiæltring bedre veed | At sammenflikke sine Talemaader | End Klaus. Oehl.(1831).V.146. FrPoulsen.FraEuropasForaar.(1921).2.   (nu næppe br.) i forb. sammenflikket tøj, makværk. vAph.(1759). Hans hele Tale, Skrift, er allene noget sammenflikket Tøj. VSO.II.100.