I. Sekunda, en. [seˈkonda] (ogs. skrevet Sekonda. se u. bet. 2) best. f. -en [-ˌda^?ən] flt. -er [-ˌda^?ər] (dels (i bet. 1) fra ty. sekunda, dels fra ital. seconda (ell. forkortet af ssgr. m. Sekunda-); substantivering af ital. seconda, lat. secunda, jf. II. sekunda) 1) (nu kun om ty. forhold) næstøverste klasse i en højere skole. HAMall.E.17. Meyer.⁸ 2) (jf. Sekundo samt u. II. Sekund 1; nu l. br.) ♫ anden stemme i et musikstykke. Kræn Spillemand smurte Buen. Nu vilde han selv tage 2den Stemme, Sønnen maatte spille 1ste Violin . . han (lavede) en Sekonda, der satte et helt nyt Liv i Selskabet. Skjoldb.NM.154. 3) ⚚ sekundaveksel. Meyer.¹521. Ludv. 4) ⚚ (vare af) sekunda kvalitet. Meyer.¹521. Lundb.   5 (jf. Tertia / I. Terts 5 samt Tekst 3; bogtr.) ældre betegnelse for den næststørste af de hyppigst forekommende skriftstørrelser. PLMøll.B.139. BibliotH.3 I.434.   

II. sekunda, (ubøjeligt) adj. [se- ˈkonda] (af ital. seconda, lat. secunda, fem. af secundus (se II. Sekund); jf. Sekundo) 1) anden; især (⚚) om veksel, kvittering olgn.: som er det andet udstedte eksemplar. Denne min secunda Vexel. Nørreg.Privatr.III.147. HandelsTekn.377. jf. (spøg.) Holb.Stu.I.9 (se u. prima 1). 2) (vel egl. forkortet af sekunda kvalitet olgn., ital. seconda sorte; især ⚚) om vare olgn.: af en ringere kvalitet; andenklasses. Byskov.FR. Ægget er sekunda. BornholmsLandbrug.1932.204.sp.2. Sekunda Baconsider skal . . paastemples: Second Grade. RegulativNr.218²³/₇1934.§5.stk.9.