selv-tryg, adj. (nu sj.) selvtillidsfuld; selvsikker. *Sværdodden (skal) vendes mod selvtryg Barm. FGuldb.P.179. HSchwanenfl.H.34. der var i Grunden noget stolt ved hende, som hun sad der, stiv og selvtryg som en Dronning. ZakNiels.Fort.322.