selvvoldt selv-voldt, part. adj. (i rigsspr. kun ) som man selv har forvoldt; selvforskyldt. *selvvoldt Plage. JMHertz.Isr.159. Dorph.Sofokles.305. Lidelser . . griber os, selv om vi . . finder dem selvvoldede. KFabricius.(Riget.6/11911.3.sp.5). jf. Feilb. Vis mere +