skær-grøn, adj. [VIII. 1.2] (jf. -gylden, -hvid; især poet.) af en skær, grøn farve. Gjel.M.15. Bøgeskoven . . i Vaarbrud med enkelte skærgrønne Kroner, der tegner sig som Venushaar i en mørk Buket. HowardGrøn.(DanmHVC.283).