skøre,5 V. skøre, v. (skørre. JPPrahl.AC.26. 32.37. jf. UfF.). -ede ell. (sj.) -te (jf. Moth. S436). vbs. -(n)ing, jf. Skørsel. (rimeligvis d. s. s. æda. skyria, gøre indsnit, (over)skære (Brøndum-Nielsen.GG.I.92); jf. mnt. schoren, sønderbryde(s), sønderrive(s) (se VII. skøre); besl. m. IV. skære; jf. II. Skør og Skørsav; til dels med senere tilknytning til VI. skøre; landbr., dial.) pløje ell. harve (let) paa tværs af tidligere pløjning; ogs.: fælge (II.2-3). Moth.S436. Først kiøres (dvs.: pløjes) der tværs paa Pløyningen, saa dybt, som før er pløyet, meget tet, det kaldes at skiørre. JPPrahl.AC.37. MDL. UfF. vbs. Skørning, ogs. (konkr.) om den saaledes behandlede jord. Græsrødder . . hvilke ved Skiørning og Vending bedst kan blive opløsnede af Jorden. JPPrahl.AC.38. En Deel bruge og at saae paa Ageren først efterat Skiørningen er tilstrøget, hvilket kaldes at saae paa Skiørningen. smst. Vis mere +