skarn-agtig, adj. [sgɐrn- ˈagdi] intk. og adv. -t ell. (især dial.) d. s. (Holb.Hex.I.1. Adr.¹⁸/₁1762.sp.16. Flemløse. 140). dels (især gldgs. ell. dial.): slet; ond(sindet); ogs. m. mildere bet.: som finder paa gavtyvestreger; slem; uartig; dels (nu kun dial.): uduelig; værdiløs; daarlig (Moth.S250); ogs. som udtr. for en følelse af stærkt ubehag: væmmelig (UfF.(Sjæll.)). Alle Folk vil glæde sig over jer Fald; thi I har ført brave Folk ind udi jere Comoedier, hvilket er skarnagtigt. Holb.Hex.IV.5. Ew.(1914).IV.162. Der er skarnagtige Væsner iblandt (køerne). And Nx.AH.117. de skarnagtige sendes til de gudløses Sted, hvor Kvalerne er grufulde og udspekulerede. NisPet.SG.165.