smaa-sanke, v. [13.2] (ænyd. d. s.; nu næppe br.) d. s. s. -samle. Moth.S518. *Lig stræbsom Bie, der elsket Timian | Smaasanke maa, ei uden langsom Møie. MCBruun.(Rahb.Tilsk. 1797.507). VSO.