snude-klog, adj. (jf. ænyd. næseklog u. næsvis sp. 198¹⁰; sml. snudeviis 2; dial.) klog; kløgtig; forstandig; ogs. nedsæt., dels: som i egen indbildning besidder stor klogskab; indbildt klog; dels: (meget) vigtig; storsnudet. VSO. (“hos Almuen i Nordsiælland”). vor gamle Vadskerkone . . replicerede: “Ja, ser De, Madam! jeg er inte dannet, men jeg er saadan, hvad man kalder snudeklog!” Thorsøe.Erindringer. (1929).26. UfF.