stabilisere, v. [sdabiliˈse^?rə] (tidligere alm. og endnu dial. stabilere, stabelere (i bet. 2.1: Phønixb.TC.II.Nr.8.1), stavilere ofl., se u. bet. 2). -ede. vbs. -ing. (af fr. stabiliser ell. lat. stabilire (jf. etablere); til stabil) 1) (jf. Stabilitet 1; fagl.) til stabil 1: gøre stabil, fast, rolig (sikker) i bevægelsen, støt, spec. m. h. t. flyvemaskine; jf. Stabiliserings-haandtag, -hjul, -plan ofl. Scheller. MarO. HCJacobsen.Saaflyvervi.(1934). 34f. 2) til stabil 2.     2.1) ( ell. emb., ⚚) til stabil 2.1: bringe noget i en fast, varig, sikker tilstand; give fast (varig, ordnet) form; fæstne, ordne (sikkert, varigt); nu især m. h. t. pengeforhold (økonomi, valutakurs): gøre stabil ved særlige foranstaltninger, lovgivning olgn. Stabilere . . kaldes at feste, fastsette. Moth.Conv.S305. (embedsmændenes) Sportulering (er) ikke saa tydeligt stavileret, at Yderne i alle Tilfælde . . kunne viide, hvad de have at erlægge. Blich.(1920).XXI.63. jf. etablere 1.2: (hollænderne) begynte selv at fare til Ostindien . . og der stabilerede en Commerce, hvorved en U-sigelig Rigdom er bragt ind udi Holland. Holb.Intr.II.174.   stabilisere. et Middel til at faa Markkursen stabiliseret. NatTid.⁵/₁₁1921.M.1.sp.2. det ene Land efter det andet (gik) over til at stabilisere sit Pengevæsen paa Basis af Guldet. Verden GD.IV,2.268. Kronens Stabilisering. Hage.⁵ 781. refl.: Ser du, Mor, Krigen har ligesom stabiliseret sig. Der kommer sikkert ikke flere med. Elfelt.NB.186. IsakDin.FF.163.    2.2) (næppe i rigsspr.) til stabil 2.2, part. stabileret (stabeleret ofl.), om person: solid, støt, velstillet, vel forsynet (med ejendele); stabil. hun (er) saa magesløst stapelleret med Klæder, Uldent og Linned. Ant Niels.FL.II.170. smst.III.58. Aaret efter bejlede en Snedkermester til hende, han var en stabileret Mand. JSchjørring.FraJyllands Vestkyst.(1889).210. C. var en stabeleret Mand, og det var sjælden, han gik paa Kro. Kirk.NT.15. Feilb. UfF. 2.1 (fagl.) gøre mere solid, fast, stabil. at stabilisere disse markveje. IngBygn.1956.233.sp.3. cementstabiliseret grus. smst.1957.174.sp.2. (med.) m.h.t. helbredstilstand overlægen (har) udtalt, at tiltalte (: en psykiatrisk patient) er blevet godt stabiliseret under opholdet på hospitalet. Ugskr.fRetsv.1950.A.756.   

stavilere, v. se u. stabilisere.