stor-skaaren, part. adj. (ogs. -skaaret. – stort-. Schand.BS. 193. Drachm.VI.88. Nathans.P.27). intk. og adv. -skaaret ell. (sjældnere) -skaarent (Nathans.WB.12). (oldn. stórskorinn i bet. 2; jf. stort skaaren u. stor 10.1 samt smaatskaaren) 1) (fagl.) skaaret i store stykker; grovskaaren (1). storskaaren Tobak. Knud Pouls.(Pol.⁶/₄1941.Sønd.12.sp.1). 2) (jf. IV. skære 16.3)  dels om naturforhold, ansigtstræk, værk, foranstaltning: præget af store (undertiden: grove) linier, af store dimensioner, med kraftige træk, i en kraftig stil olgn.; storliniet; storstilet. Han var høj, temmelig bredskuldret, med et stort, kraftigt Hoved og et storskaaret Ansigt. Goldschm.VI.56. Oftest er Jerichaus Kvindehoveder modelerede i en egen storskaaret Stil. SMich.BJ. 107. Det nordre Sund kunde maale sig med det søndre. Det var knap saa venligt, men nok saa storskaaret. Elkjær.Landfast.(1938). 232. dels om person(s væsen, tankegang, handlinger): fri for snæversyn, smaalighed; præget af storsind, storsyn. der (er) noget Storskaaret ved Alt, hvad han tager sig for. Goldschm.VT.90. Hun var . . en enkelt, ubrudt, storskaaret Karakter, der gik sin Gang gennem Livet uden at vakle. JLange. I.372. en storskaaren, repræsentativ og myndig Mand. DJacobson.KK.17.