stum-slaaet, part. adj. [2] (ogs. -slagen). (l. br.) som er gjort stum, maalløs. Lynene slog ned til alle Sider . . stumslåede af Beundring over Naturkræfternes storartede Åbenbaring, stod (vi).AWilde.FraSø ogLand. (1891).63. (han) vendte sig til den gamle S., der stumslagen sad der og gloede paa J. JesperEw. Profeten fra Adelgade.(1923).42.