sur-fittig, adj. (ænyd. d. s., ogs. i bet.: listig, underfundig; sml. glda. surkundig, -kindigh, listig, surkynnighet, list, surkyndelige, adv., listigt, surskap (-skaft), list, træskhed; vist til IV. sur i en ældre bet.: ond, træsk (jf. mnt. dat sur, ondskab, træskhed), og fittig (se fedtig); jf. -fitte, -fitteri; nu næppe br.) meget paaholdende, karrig (paa en smaalig, foragtelig maade). fordi hand midt i sit Giæstebuds Herlighed banker de Fattige af der staar for Dørren og sukker . . udraaber de første ham for en u-barmhiertig Fraadsere, de andre for en suurfittige Gniere. Hørn.Moral.II.39. (gnierens) umættelige . . Gierighed med dend surfittige Levemaade . . som hand lever paa. KomGrønneg.I.43. de (er) suurfittige, gjerrige og nærige. Winth. VIII.188.   hertil Surfittighed. Hørn.Moral. II.79. JBaden.Horatius.II.87. Rahb.Tilsk. 1794.248.