tilfældig, adj. [telˈfæl'di, dagl. ogs. te-] († tilfællig. Ew.(1914).I.10). adv. d. s. ell. -t ell. (†) -en (Hjort.KritLit.II.LIX). (ænyd. tilfeldig, tilfeldug, tilfellig i bet.: passende, nødvendig, hengiven til, gunstig, glda. tilfælligh, hengiven til; dels efter mnt. tovallich, tovellich og nht. zufällig, afl. af mnt. toval, nht. zufall, se Tilfald (og Tilfælde); dels afl. af Tilfælde; sml. suffiks -fældig) 1) (til Tilfælde 1, delvis dog videre anv. af bet. 2; især ) som udgør ell. hører til ell. er ejendommelig for et enkelt tilfælde (1), i modsætn. til det for tilfældene gennemgaaende; som ikke hører med til tingens egentlige væsen, er en biomstændighed, noget uvæsentligt ved tingen; ogs. (jf. sv. tillfällig; m. overgang til bet. 2): lejlighedsvis; midlertidig. (ordenes) Syntactiske Relationer, som og kan regnes iblandt deres accidentale eller tilfældige Bemerkelser. Høysg.S.Aa4^v. Contracters tilfældige Beskaffenheder (accidentalia contractuum) kaldes alle de, som ikke ere naturlige, mindre væsentlige Beskaffenheder ved Contracter. Nørreg.Privatr.III.40. at forvirre det Udvortes med det Indvortes, det Væsentlige med det Tilfældige. FrSneed.I. 471. Alt hvad som falder udenfor en Tings Begreb, er tilfældigt for denne. Heib.Pros. III.226. Kierk.I.75.209.271. det er kun en tilfældig Egenskab, Lighed. D&H. faste Medarbejdere . . tilfældige Medarbejdere. FinanslovkommissionensBetænkning.BilagIII.(1911). 33f.   tilfældig belastning, (bygn.) den belastning, som en bærende konstruktion kan paaregnes udsat for. TeknLeks.I.544. 2) (svarende til Tilfælde 2-3) som udgør ell. skyldes ell. bærer præg af en uforudset, uberegnelig hændelse; som er, skyldes et tilfælde (2), beror paa et spil af tilfældet (3); om handling: som sker uden plan, paa slump, paa maa og faa; i videre anv.: som vælges ganske vilkaarligt, i flæng, ell. som man træffer ved et tilfælde (2); undertiden m. bibet. af interesseløshed ell. flygtighed. En tilfeldig leilighêd. Moth.F47. For tilfældig Skade kan ingen staae inde. Birckner.I.112. alt Tilfældigt, eller Alt hvad som tænkes skeet uden Aarsag, modsætter sig Fornuftens Love. Molb.Indl.16. En tilfældig Yttring kan forstyrre allermest. Kierk.VI.346. Et tilfældigt Møde. VSO. Preben sad i den inderste Dagligstue, paa en tilfældig Stol. Bang.GH.232. kun have tilfældige (dvs.: uvisse) Indtægter. D&H. Kontoret har . . et tilfældigt Præg, (han) købte Pultene og alt det andet paa et Par Auktioner. PLevin.Hjem.(1919).22. De tilfældige Tyskere, der spillede en ledende Rolle i Statslivet under Enevælden, havde hverken Sympati for Universitetet eller Interesse for . . dansk Videnskab. Norvin.UR. I.65. tilfældige Bekendtskaber. Bl&T. jf.: Han er . . tilfældig og lunefuld i sin Maade at arbejde paa. HarNiels.TT.II.11. (sj.) gradbøjet: daglig at ses paa Gaden i det tilfældigste Selskab. Brandes.II.390. tilfældigt sjov, se I. Sjov 1.   som adv. Troer du at Forsynet blot tilfældigt lod dig styrte ned? Oehl.Øen.(1824).III.306. din Moder siger jo rigtignok altid, at Du har Alting fra hendes Familie, men det kunde dog være, at Du tilfældig ogsaa havde Noget fra min. EChristians.Hj.254. Derefter følger Ordsprogene tilfældig imellem hinanden. OFriis. Litt.154.