u-brændt, part. adj. (ænyd. ubren(d)t, ubrend, oldn. úbrenndr; jf. II. brænde 11) 1) ikke fortæret ell. ødelagt, beskadiget af ild. VSO. Kulilten (gaar) ubrændt bort. Skibs Mask.35. en egekiste med ubrændt lig. AOlrE.NG.85. jf. Feilb.   (nu ikke i rigsspr.) billedl., om person: uskadt. Han slap ubrændt derfra. VSO. 2) som ikke har været underkastet ell. er blevet fremstillet ved brænding. ubrent Kalck. HesteL.(1703).A7^v. Væggene vare af ubrændt Leer. Reiser.III.464. Kaffe, ca. 200 kg. ubrændt. PolitiE.Kosterbl.²⁹/₁₁1923. 3.sp.1. ubrændt Sten. Det samme som “Raa Lersten”, men Betegnelsen “Ubrændt Sten” anvendes mere om det ufærdige Produkt, man agter at brænde senere. TeknLeks.I.570. en Hytte af ubrændte Sten. ErlKrist.OM. 148.   (jf. bet. 1; nu næppe br.) talem. smøre en med ubrændt aske, prygle med en stok olgn. VSO. 3) (foræld.) ikke mærket ved brænding med brændejærn. ubrændte Svin i Skovene. Cit.1782.(Aarb Holbæk.1947.133).