u-brugbar, adj. (om udtalen se u. præfiks u- 4.4 og 5.3). som ikke er egnet til at bruges, benyttes; uegnet, utjenlig til anvendelse; ogs. undertiden d. s. s. ubrugelig. Cit. 1732.(Vider.II.150). *kast mig | Frit over Bord, som reent ubrugbar Ballast. Ew.(1914). III.166. G.s Udgave . . er aldeles ubrugbar. Rask.Br.I.9. Jo mere Lagene (af sandsten) strække sig imod Syd . . jo haardere blive de, altsaa og ubrugbarere. Rawert&Garlieb. Bornholm.(1819).47. Om straf for hvem der gør offentlig vej ubrugbar. JOlr.(DGL.I.503). (damp) Generatorens Ubrugbarhed. Ursin. D.202.   (l. br.) om person: uanvendelig, utjenlig (til et arbejde). W. havde skildret mig B. (dvs.: en officer) som en gammel, pukkelrygget, ubrugbar Mand, der burde sættes paa Pension. HBDhlp.III.85. i Kandestøberen omtales den opkommende Magthavers Ubrugbarhed. HBrix.DD.72.