ud-æske, v. vbs. -ning (s. d.) ell. (l. br.) -else (VVed.H.220. Nathans.GB.92). (ænyd. d. s.; jf. mnt. uteschen, holl. uiteischen, ty. ausheischen samt æske ud) 1) kræve; fordre. jf.: de besynderlige Medicamenter, som disse Sygdomme udæsker. Silchmüller.Ædende-Saar.(1769).78.   nu kun (sj.) m. abstr. obj.: afæske. Knuds Dom blev udæsket, der blev talt til ham som til en udvokset Karl. MartinAHans.NO.112. det var ellers hendes Princip ikke at blande sig i de Unges Forhold, naar de ikke udæskede hendes Mening. AaDons.S.177. jf. Borries.P.149.  2) (nu næppe br.) kalde frem ell. ud; fremkalde. *Saa lyser Glædens Soel dog midt i Angstens Taage . . | Udæsker Liv og Haab af Glædens lukte Knop. Prahl.ST.III.25. 3) (jf. bet. 2) opfordre til at (komme frem og) deltage i kamp (tvekamp); udfordre.    3.1) (især højtid.) i egl. bet. siden udeskede og dræbte han ham i en Tve-Kamp. Schousbølle.Saxo.39. (jeg) kastede min Handske til ham og udæskede ham til en Tvekamp. Bredahl.IV.48. OFriis.Litt.125.   opfordre til kappestrid, leg. Holb.Berg.256. jf.: Vildt udæsker til Jagt. Blich.(1920). XXX.207.    3.2) overf.; dels m. person-obj.: fremkalde irritation, vrede hos; ægge; udfordre. nu kommer (Svend Tveskæg), udæsket ved en troløs Forbrydelse (dvs.: søsterens drab i England). Vogelius.Lovt.22. skønt denne Tavshed paa en vis Maade havde udæsket ham, var han ikke helt utilfreds med den. Pont.LP.IV.66. Med sin Skønhed og Stolthed udæsker hun (dvs.: Tove) Dronningen. OFriis.Litt.100.   dels m. abstr. obj., især m. h. t. vrede, ærgrelse, kritik: fremkalde. at have udæsket Gouverneurens Vrede. Cit. 1869.(Jammersm.XXXI). Baroktidens dristige Mindesmærker . . udæsker Beundring og Kritik. Brandes.XI.87.   uden obj. Stykket (er) trods sin Fordringsløshed et Arbejd, der udæsker til skarp Kritik. sa.Goe.I.236. (han opgav) sit Forsæt for ikke unødigt at udæske. Pont.LP.IV.44. især i part. udæskende anv. som adj.: udfordrende; irriterende; om væsen, adfærd ogs.: hovmodig; stolt. JLange.Breve.70. Det Afdæmpede og lidet Udæskende, der, fra én Side set, er en Svaghed i Venstre, gør Partiet stærkt ved Valgene. Hørup.III.263. hans optræden er meget udæskende ┆ hans opførsel virkede udæskende ┆ en udæskende (dvs.: dristig) kjole ┆  2 Geiger.KritikRekl.(1943).27(se tilfreds S ).