Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
udæske
ud-æske, v. vbs. -ning (s. d.) ell. (l. br.) -else (VVed.H.220. Nathans.GB.92). (ænyd. d. s.; jf. mnt. uteschen, holl. uiteischen, ty. ausheischen samt æske ud) 1) kræve; fordre. jf.: de besynderlige Medicamenter, som disse Sygdomme udæsker. Silchmüller.Ædende-Saar.(1769).78.   nu kun (sj.) m. abstr. obj.: afæske. Knuds Dom blev udæsket, der blev talt til ham som til en udvokset Karl. MartinAHans.NO.112. det var ellers hendes Princip ikke at blande sig i de Unges Forhold, naar de ikke udæskede hendes Mening. AaDons.S.177. jf. Borries.P.149.  2) (nu næppe br.) kalde frem ell. ud; fremkalde. *Saa lyser Glædens Soel dog midt i Angstens Taage . . | Udæsker Liv og Haab af Glædens lukte Knop. Prahl.ST.III.25. 3) (jf. bet. 2) opfordre til at (komme frem og) deltage i kamp (tvekamp); udfordre.    3.1) (især højtid.) i egl. bet. siden udeskede og dræbte han ham i en Tve-Kamp. Schousbølle.Saxo.39. (jeg) kastede min Handske til ham og udæskede ham til en Tvekamp. Bredahl.IV.48. OFriis.Litt.125.   opfordre til kappestrid, leg. Holb.Berg.256. jf.: Vildt udæsker til Jagt. Blich.(1920). XXX.207.    3.2) overf.; dels m. person-obj.: fremkalde irritation, vrede hos; ægge; udfordre. nu kommer (Svend Tveskæg), udæsket ved en troløs Forbrydelse (dvs.: søsterens drab i England). Vogelius.Lovt.22. skønt denne Tavshed paa en vis Maade havde udæsket ham, var han ikke helt utilfreds med den. Pont.LP.IV.66. Med sin Skønhed og Stolthed udæsker hun (dvs.: Tove) Dronningen. OFriis.Litt.100.   dels m. abstr. obj., især m. h. t. vrede, ærgrelse, kritik: fremkalde. at have udæsket Gouverneurens Vrede. Cit. 1869.(Jammersm.XXXI). Baroktidens dristige Mindesmærker . . udæsker Beundring og Kritik. Brandes.XI.87.   uden obj. Stykket (er) trods sin Fordringsløshed et Arbejd, der udæsker til skarp Kritik. sa.Goe.I.236. (han opgav) sit Forsæt for ikke unødigt at udæske. Pont.LP.IV.44. især i part. udæskende anv. som adj.: udfordrende; irriterende; om væsen, adfærd ogs.: hovmodig; stolt. JLange.Breve.70. Det Afdæmpede og lidet Udæskende, der, fra én Side set, er en Svaghed i Venstre, gør Partiet stærkt ved Valgene. Hørup.III.263. hans optræden er meget udæskende  hans opførsel virkede udæskende  en udæskende (dvs.: dristig) kjole   2 Geiger.KritikRekl.(1943).27(se tilfreds S ).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 25, udkommet 1950.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag