Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
udenlandsk
uden-landsk, adj. [-ˌlan'sg] (nu kun arkais. -lændisk. Gjel.KH.178. -lændsk. JJuel.372). (ænyd. udenlændisk, no. utenlandsk; dannet til -lands; jf. udlandsk, udlænd(i)sk samt indenlandsk) 1) som har hjemme i, hører til, frembringes i udlandet, fremmede lande. udenlandske (1819: fremmede) stæder. ApG.26.11(Chr.VI). Udenlandske Medlemmer (dvs.: af kunstakademiet). Charlottenb.1794.28. *du est kun forgabet | I hvad der fremmed er og udenlandsk. Oehl.IX.68. 7 udenlandske Mønter (engelske, tyske, 1 italiensk, 1 canadisk). PolitiE.24/1 1924.3.   (jf. u. -lands 2; dial.) som er fra en anden egn, provins. Det er udenlandske Folk, fra Fyen eller Jylland. AntNiels.LL.146. jf.: Svenske-Britta . . Hav-Jenses udenlandske Kone. Elkjær.HF.29.    (l. br.) i substantivisk anv.; i ent. intk., dels om fremmed sprog: paa Herregaarden taler han nok enslags Udenlandsk med Frøkenen. Rørd.H.127. Pol. 26/91933.2.sp.2. dels (i best. anv.) om udlandet, fremmed skik og brug: de Danske have altid været Narre efter det Udenlandske. PalM.IL.II.471. han vilde til det udenlandske. StDrewsen.K.85. i flt.: udlændinge. Nogle Udenlandske mene, at Unitets-Artiklen er vel et Ord men ingen Artikel i noget Sprog. Høysg.S.Y6v. de Udenlandske. smst. a4v. 2) (nu l. br. uden for forb. som udenlandsk handel) som angaar, staar i forbindelse med udlandet; som er rettet mod udlandet; spec. (polit., foræld.): udenrigsk. et almindeligt udenlandsk (dvs.: til brug i udlandet) Pas paa Latin. Rask.Br.I.318. Med Hensyn til den udenlandske Politik kan Ministeriet indskrænke sig til den Udtalelse, at (osv.). Rigsdagst.F.1854.22. departementet for udenlandske affærer, det udenlandske departement, se Departement 2.1. udenlandsk handel,  handel (handelssamkvem) ud over et lands grænser. Holb.Anh.123. Spectator. 368 (se u. II. Handel 4.1). Hage.5510. udenlandsk rejse, (nu:) udenlandsrejse. Holb.LSk.II.2. Oehl.ND.237. udenlandsk told, toldkontor, toldskriver, se I. Told 1.1 osv.   (sj.) om person: som har rejst i udlandet og er paavirket af udenlandsk skik. Jeg har kiendt mange af vore udenlandske unge Herrer, der længe har været uden Fødder og ladet sig age og bære, men siden har gaaet paa to Beene ligesom andre gemeene Borgere. Holb.Hex.I.8. 1 Man dansede ogsaa paa udenlandsk. THeft.Da.Sæder og Skikke.(1943).I.9.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 25, udkommet 1950.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag