Uden-vold, en. [1] (nu næppe br.) borg-, fæstningsvold, der ligger foran en anden vold (den egl. vold, hovedvolden); ydervold. Vedel Sim.B.I.33. Molb.Dagb.109.

uden-volds, adv. (og adj.). [4] (ænyd. d. s. (MO.); jf. uden volden u. uden 4.1; sml. indenvolds; nu l. br.) uden for volden(e). Bardenfl. Søm.I.54(se u. indenvolds).   som adj. Nørre Allé anlægges 1744, Jagtvejen 1750, og den tiltagende Trafik i Forbindelse med en udenvolds ukontrolabel Bebyggelse gjorde, at Uvedkommende efterhaanden tog sig den Frihed at benytte de nye Alléer. DagNyh.³⁰/₉1926.7. sp.5.