ud-nævne, v. [-ˌnæu'nə] -ede (Holb.Mel.V.4. Stampe.I.226. Grundtv. Snorre.II.163. jf. MO.) ell. (nu) -te (Moth. U36. Stampe.I.227. VSO. S&B.). vbs. -else. (ænyd. d. s.; jf. nævne 4) bestemme, udpege, udvælge til en vis virksomhed ell. stilling.  1) (jf. nævne 4.1 og udmelde 1) m. h. t. en person; især (emb.) om overordnet instans (et raad, staten, kongen (jf. kongelig udnævnelse u. II. kongelig 2) olgn.): (efter gældende regler) udpege ell. beskikke til at udføre et (embeds)hverv, et kald (som embeds-, tjenestemand olgn.); især i forb. som udnævne en præst, en efterfølger (i kaldet) osv. ell. m. (person-obj. og) præp. til (Paus.CU.II.173. MO. VSO. Scheller.MarO.). da bør Dommeren derudi uden Sandemænds udnævnelse at dømme. DL.1–16–7. Menighedens Fyrster, Udnævnte (1931: udvalgte) blandt Forsamlingen. 4Mos.16.2. herskabet . . skal udnæfne, hvo oldermanden skal være. Cit.1719. (Vider.III.280). Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Grundl.(1849).§19. Naar . . Gjenstridighed omsider har ført til Afskedigelse og Udnævnelse af en Efterfølger. HNClaus.Da Spr.33. Niels Bryde var allerede udnævnt som Underlæge. HCAnd. AV.191. han har modtaget sin Udnævnelse. Scheller.MarO. jf.: Du skal af egen fri Villie udnævne mig til din Fætter, til din Valgfætter. CBernh.Noveller.II.(1836).93.   ogs. som udtryk for tildeling af en æresgrad, en orden. Lars Kruse (blev) uden Indstilling udnævnt til Dannebrogsmand. Udnævnelsen . . stod nogen Tid efter at læse i “Regeringens Blad”. Drachm.LK.127. Under 24. November er (N. N.) udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 2. Grad. BerlTid.²⁷/₁₁1947. Aft.2.sp.5. 2) (jf. nævne 4.2; nu ikke i alm. spr.) m. obj., der betegner ting, tid, sted. *Strax Tiid og Sted blev til en Eene-Kamp udnævnet. Holb.Mel.V.4. Skibene, som skal udrustes, ere nu udnævnede. Langebek.Breve. 27. Vogelius.Lovt.56. udnævne trumf (se I. Trumf 2.2) ell. til trumf: Er det den, der sidder i Forhaanden, som spiller sans prendre, saa udnævner han Farven til Trumf. Spillebog.(1786).11.1 H. Matzen. Om de udnævnte Landstingsmænds Stilling. bogtitel.1902.