uformaaende, part.adj. (jf. -formuende 1)
som er ude af stand til at handle; som ikke kan udvirke noget; kraftesløs; svag. En uformaaende Bøn, Advarsel, Tiltale o.s.v. NSchow.Ordsaml.II.U[21](år 1808). jeg kunde .. nære Frygt for, at han skulde rode mig ind i et eller andet, som jeg – fattig og derfor uformaaende som jeg var – vilde have ondt ved at rede mig ud af igen. AndNx.S.196. (jf. -formaaen S): Hvis hun bliver spurgt om noget til stuegangen, stammer og hakker hun .. rædselsfuldt i det .. Bagefter græder hun saa over sin uformaaenhed. HNorlev.L.101.