u-forsigtig, adj. adv. d. s. ell. -t ell. (†) -en (Moth.S88. Holb.MTkr. 270. Skuesp.II,1.6). (ænyd. d. s., mnt. unvorsichtich; jf. -forsigtelig(en)) som ikke udviser ell. præges af forsigtighed (2), varsomhed; ubesindig; overilet; uoverlagt. (i ældre tid kan foreligge (biklang af) en bet.: uforudseende). Hans (dvs.: spaamanden Tiresius's) Blindhed rejser sig deraf, at (han) u-forsigtig . . tildømte Pan Seyeren (i en kappestrid mellem Pan og Apollo). Holb.Ul.III.1. (embedsmanden) havde været uforsigtig nok at gribe . . til Landets Kasse, i Haab at skaffe sig . . taaleligere Vilkaar. PAHeib.R. I.45. *et Lys I vilde tænde, | Men tændte uforsigtigt Vaade-Ild. Zetlitz.I.308. det (er) meget uforsigtigt af Dem, at give Folk fra saadant et Land Credit. Heib.Poet.VII.205. hvert uforsigtigt Ord, Du lod falde, og som saarede din Næstes Hjerte. HCAnd.(1919). II.363. Feilb. kufferten havde faaet en meget uforsigtig behandling undervejs ┆ han var højst uforsigtig med, hvad han sagde ┆