u-virkelig, adj. [ˈuˌvir̥gəli, uˈvir̥gəli] ikke (fuldt, rigtig) virkelig (tilhørende, svarende til virkelighedens haandgribelige, konkrete forhold). den bestaaende Virkelighed var for (Sokrates) uvirkelig. Kierk.XIII.343. smst.I.249. I al deres Skønhed er (Oehl.s helteskikkelser) for uvirkelige (Brandes.E.21: abstracte) og forædlede til mere end ufuldkomment at afspejle den Tid, i hvilken de blev til. Brandes. V.9. Foran ham ligger Frederiksberg Have. . . uvirkelig som et Ferige i Vintervejr. Soya.GAM.68. jf.: hun gemte sig bag sine Øjne, uvirkeliggjorde sig bag dette uforstyrrelige og udadrettede Blik. ORung.Den langeNat.(1913).29.   hertil Uvirkelighed. Christenhedens Millioner . . have aldeles intet Forhold til det nye Testamente, er en Uvirkelighed, som ingen Adkomst har til Christi Forjættelse. Kierk.XIV.229. Uvirkeligheden i denne Roman (af George Sand er) mere tilsyneladende end reel. Brandes.RS. 202. De lever i en Uvirkelighedens Verden af Principper. KMunk.Sm.66. jf.: den nordiske Digtnings rige Galleri af Fantaster og Uvirkelighedsmennesker. VilhAnd.HP. 67.