vandalsk vandalsk, adj. [vanˈda?lsg] (ogs. vandalisk [vanˈda?lisg]). (ty. vandalisch, fr. vandalique osv.; afl. af Vandal) adj. til Vandal. 1) (hist.) til Vandal 1; substantivisk, om sproget: et Paabud af (vandalernes) Patriark, at Deltagerne paa Kirkeforsamlingen Aar 484 kun maatte tale Vandalsk. Sal.2XXIV. 486. 2) til Vandal 2: som øver ell. er præget af vandalisme. man gjorde et vandalsk Forsøg paa at udpibe Meyerbeers “Robert af Normandiet”. Davids.KK.442. den lille, græske Offerskaal . . sejlede jeg (som dreng) nok saa længe med i Rendestenen til den gik til bunds . . Det er forunderligt, hvor Drenge kunne være vandalske (orig.I.225: barbariske). Bergs.GF.5I.(1895).164. den Vision, som vandalske Hænder nylig saa brutalt har splintret. Bjarnhof.LE.78. Skoleungdommen . . strømmede (ind i kirken) og opløftede sit vandaliske Skrig. HCAnd.SS. IV.45. Pillerne (i Ringsted kirke), der paa den skjændigste og mest vandaliske Maade er forhuggede og amputerede. Wors.OB.38. Tilsk.1938.I.445. Vis mere +