veldannet vel-dannet, part. adj. 1) (jf. -dannelse 1) til dannet 1(1): godt (vel, smukt) dannet. skiønne veldannede Templer. Holb.Kh.184. især (jf. -drejet (2), -formet, -skabt) om legemsbygning, skikkelse, nu i alm. spr. (l. br.) kun om legemsdel. Hvad faaer han vel andet med hende end et ærbart Ansigt, en veldannet Skabning, et tugtigt og sædeligt Væsen. Langebek.Breve.48. Hendes Bryster vare smaae og veldannede. Suhm.II.193. Saddelbomme . . af saadan Constructjon, som en Bom til en almindelig veldannet Hest bør at være for ikke at trykke. MR.1817.114. Ing.KE.II.77 (se u. dannet 1.1). (den) trettenaarige Datter (dvs.: Dyveke) var rank og særdeles veldannet, uagtet hun siden blev noget for fyldig. Hauch.VZ.21. hans venstre Haand . . var hvid og veldannet. Gylb.TT. 266. en ung Pige . . med et veldannet, solbrændt Ansigt. CKMolb.Span.206. 2) (sj.) til danne 5, dannet 2, som udtryk for aandelig udvikling. De barbariske Veddekampe . . maatte for veldannede Siele være et . . afskyeligt Skuespil. Engelst.Nat.169. Vis mere +