vel-klingende, part. adj. (ænyd. d. s.; jf. -lydende og II. vel 3.1) 1) (jf. -klang 1) om musik, sang(stemme). et meget melodieus og velklingende Positiv (dvs.: stueorgel). EPont.Atlas.II.311. Han . . sang med en stærk og velklingende Stemme nogle Smaastykker. Holst.UH.110. Søiberg.KK.I.89. 2) (jf. -klang 2) om tale, sprog olgn. velklingende tydske Vers. LTid. 1742.156. han (kaldte hesten) Rozinante, et, efter hans Tykke, høit, ædelt og velklingende Navn. Biehl.DQ.I.8. Versets Fuldkommenhed . . bestaaer i . . de velklingende Rimlinier og deres Strophe - Forbindelser. Oehl.PSkr.I.XXII. En regelmæssig Skridtbevægelse er . . velklingende for Øret. PWBalle. RD.59. en ganske velklingende Majortitel. Nystrøm.OF.I.182.