vellugtende vel-lugtende, part. adj. ((†) -lugtendes. Kyhn.PE.16. jf. JTusch.144). (ænyd. d. s.) [II.3.1] som lugter godt (behageligt), afgiver, udsender vellugt. Røgelsen af vellugtende Urter. 2Mos.31.11. vellugtende Salver (1931: Røgelse). Es.57.9. (der) kaages . . idel vellugtende Retter. Pflug.DP.620. *det vellugtend Enbær-Træe. Holb.Metam.6. *Ak! min Orange-Lund . . | Liflig vellugtende! Blich.(1920).III.133. et let, vellugtende Skylag fra de fine Cigarer. Kandarius.BK.155. især fagl., dels om aromatiske stoffer olgn.: vellugtende olier (Hage.5901), stoffer (Sal.2XVIII.883), vande (se II. Vand 6.3); dels (bot.) som artsbestemmelse i plantenavne (mods. lugtløs ell. især stinkende (II.1.3)), fx.: vellugtende flæ(g), Acorus calamus L. (JTusch.4. jf. II. Flæ og Kalmus), gulaks (s. d.), hestehov, Petasites fragrans (JohLange.Pl.(1949).56.75), kamille (se Kamille 1), pil, Salix pentandra L. (CGRafn.Flora.I.404. Funke.(1801). II.117. JTusch.215. jf. Laurbærpil), skabiose, Scabiosa canescens W. et K. (Lange. Flora.1(1851).90. Rostr.Flora.I.12(1917).367); se videre JTusch.reg. Vis mere +