vestjysk vest-jy(d)sk, adj. (jf. vesterjy(d)sk) som stammer fra, er hjemmehørende i, hører til det vestlige Jylland. 1) i al alm. vestjydske Bygningsformer. RMejborg.Gamle da. Hjem.(1888).94. fine kjøbenhavnske Frøkener sad paa Skolebænkene sammen med vestjydske Tjenestepiger (i højskolen). Feilb. BL.1I.(1889).134. de to ældre Kvinder, der fortæller deres Historie med den alt omtalte Forskel mellem øst- og vestjysk eller Bondens og Fiskerens Tænkemaade. VilhAnd. Litt.III.318. (især dial.) i substantivisk anv., om landet: en Gørtler ovre fra det vestjyske. CHans.F.33. 2) om sproget (dialekten). Det vestjydske æ eller e. Bredsdorff.(Blandinger fra Sorøe. VIII.(1836).19). det bestemte Kendeord (er) på Vesterjysk ved Navne altid . . et foransat æ (især sønderjysk) eller e (vestjysk). FDyrlund.Uds.14. det vestjyske stød. M Krist.(Arkiv.XV.47). den vestjyske Artikel. Thorsen.Afh.II.130. i substantivisk anv., nu især i artikelløs form. det egentlig Vestjyske. FDyrlund.Uds.17. I Vestjysk d. v. s. i Dialekterne i det vestlige Nørrejylland og det nordvestlige Hjørne af Sønderjylland. Thorsen.Afh.I.152. som subst. m. best. art.: for Vestjyskens vedkommende. smst.III.264. Skautrup.SprH.I.139. Vis mere +