vinge-stærk, adj. [I.1(1)] (ænyd. d. s.; især højtid.) med stærke, kraftige vinger. (ofte overf.). *Deres (dvs.: Peters, Paulus's og Johannes's) Ord de vingestærke | Overfløi den vilde Strand. Grundtv.SS.II.278. Olufsen har sikkert aldrig tænkt paa at leve udelukkende for Digtervirksomheden. Dertil følte han sig aldeles ikke vingestærk nok. JohsSteenstr.FN. 211. Derborte staar de plukkede Birketræer med de blottede Greneknuder som store, vingestærke Fugles forladte Reder. FrSkousbo.(Nat og Morgen.1913.4.sp.2).