yppig, adj. [ˈybi] adv. d. s. ell. -t ell. (†) -en (vAph.(1764). Bagges.L.II.88. jf. Molb. HO.). (sv. no. d. s.; fra mnt. uppich (nht. üppig), besl. m. op og got. ubjo, overflod) overdaadig. 1) (undertiden vanskeligt at skelne fra bet. 2; , jf. dog bet. 1.4) præget af ell. medførende frodighed, stærk, svulmende vækst ell. udvikling; forekommende i (overordentlig, blomstrende) fylde ell. mængde; frodig; rig (II.5.3); (oftest et lidt svagere udtr. end:) overdaadig (3).    1.1) i al alm. hand vederlagde de ham givne Foræringer firedobbelt, hvormed hand dog siden, da de kom alt for yppige, indeholdt. LTid.1725.234. Dyreriget synes (i egnen omkring Elben) at være meget yppigt. Bagges.L.I.236. (der) gives daarlige Bøger i yppig Mængde. Brandes. (VortHj.III,1.12). hans Ordforraad er ligesaa yppigt som distinkt. Rimest.OttoRung. (1924).6. jf.: Vertshuset var saa yppigt med Snavs, at jeg foretrak heller at spise i Stalden. HCAnd.SS.VII.80.   som adv. til dend der værende Domkirke skeer mange Pilegrims Reyser, saa at over de der yppig indkommende Foræringer der en stoer Skat giemmes. ExtrRel.⁷/₉1722.8. *Man fæle Ugler saae i Luften yppig svæve. Holb.Metam.77. Antallet af den berømte Ninons Tilbedere skal endog først have voxet yppigen paa hin Side de Halvtredsindstive. Bagges.L.II.88.    1.2) om person ell. legemsdel. (næsten kun m. henblik paa svulmende, junoniske kvinder). unge, blonde, landlige Skjønheder, der . . ere yndige til deres 16de Aar; men de blive snart alt for yppige i deres Dimensioner. PMøll.(1855).III.161. (kvindens) yppige Barm; de svulmende Hofter. Kierk.I. 396. Hendes Skikkelse var fuld af Ynde . . slank og dog yppig. Baud.KK.147. Havde Bettina før været yppig, var hun nu pompøs. AaDons.FR.66. Stor yppig Model søges. Pol.¹²/₁₁1942.14.sp.5.    1.3) om plante(del), vegetation. *(man saa) Den Jord som mavrest var mest yppig Væxt at give. Holb.Metam. 24. en deilig snæver Dal, omgiven af steile Bierge, med den yppigste Vegetation. Oehl. Er.IV.195. Ruinen selv med . . sit yppige Eviggrønt. HCAnd.ML.442. en yppig, lavstammet Vinstok (1871: et sig udbredende Viintræ, lavt af Væxt). Ez.17.6(1931).   ogs. om egn, jordbund (med frodig bevoksning). *du digre Muld, | saa evnefuld, | saa yppig til at yde! LCNiels.U.15. *Mig (dvs.: en sømand) vinker mangen yppig Kyst | og mangen munter Havn. JVJens.Digte 1901-41. (1943).190. som adv.: *en tropisk Egn, | Hvor Jord og Himmel yppigt gløde. Winth. III.75.    1.4) (nu sj.) om vædske, der forekommer (især: strømmer) i mængde. jf. bet. 1.2: *et Haar, | Der strømmer ned fra Nakken, som en Flod; | Snart sparsom fiin, snart yppig overflødig. Oehl.I.131.   navnlig dels om regn: naar det er Syd - Vest . . foraarsages yppig Regn udi Staden. Holb.Berg.28. sa.JH.II.239. dels om graad, taarer: *(hun) sin Amme til sig kalder. | Med Hik og yppig Graad om Halsen hende falder. Holb. Metam.72. *Rigerne derved fik Aarsag nok at græde. | O meer end Aarsag nok til yppig Taareflod. OldKH.I.295. som adv.: *I Bogen yppigt ned hans Taarer trille, | Thi vel han læser, men han fatter kun | Den mindste Deel. PalM.IV.43. smst.V.107. 2) som hengiver sig til ell. vidner om, henhører til vellevned, luksus olgn.; overdaadig (2).   (nu l. br. undt. bibl.) om person: vellystig; som lever i luksus; ogs.: kræsen, forvænt. *En yppig søger lyst. Falst. BF.B4.^r *Sophie med alvorlig Stilhed | Betragter kun den yppige Galan (dvs.: frieren), | Hvis Øie funkler af en hæftig Ild, | Som spruder Vellyst ud. Riber.I.171. i sammenligning ell. billedl.: Den Deilige, den Yppige (Chr.VI: en deylig og kræsen jomfru; 1931: den yndige, forvænte), Zions Datter (dvs.: jødefolket) ødelægger jeg. Jer.6.2. om Babel: de kalde dig “den Kjælne” og “den Yppige” (Chr.VI: en øm og kræsen; 1931: den fine, forvænte). Es.47.1. du yppige (1871: du Vellystige). Es.47.8(1931).   (jf. bet. 1(1))   om ting ell. forhold: d. s. s. overdaadig 2.2. Føre et yppigt Levnet. vAph.(1764). *Skaal for den (dvs.: mø), som yppig Pragt attraaer, | Saa og for den tarvelige Kone. Sheridan.Bagtalelsens Skole.(overs.1788).84. *ved højtideligere Fester | glædes vi end ved et yppigt Bord. Gjel.HS.38. De brede, yppige Lænestole tog Gæsten i Favn paa en egen kærlig Maade. EmilRasm.FB.230.    som adv. *de Lemmer, der før i Leiren kraftigt sig hærded, | Strække paa Hyndet sig nu yppigt, blødagtigt og feigt. Holst.II.152. spec. i forb. leve yppigt: Kaffe drikkes meget lidet; dog skulle (nogle) begynde at leve noget yppigere. Rawert & Garlieb. Bornholm.(1819). 30. Kierk.VI.74. Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt (1819: bolet og drevet Vellyst; 1948: bedrevet Utugt og levet overdaadigt) med hende. Aab.18.9(1907). 3) (jf. overdaadig 1; nu næppe br. (i rigsspr.)) (lovlig, overdrevent) rask, livlig ell. voldsom, opbrusende, kolerisk. *Skjøndt voxen, ei hun skifted | Hverken Sind eller Sæd . . | Meer yppig var nu Dandsen, | Men endnu mere skjøn. Winth.HF.44. den Melancholske har meest comisk Sands, den Yppigste ofte meest idyllisk. Kierk.I.4. *Som halvblods Tybo Løjtnant Leth | vel yppig er, men ellers net. SvendNagelfar.Rigsdags- Runer.(1871).27.