bestigning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerbestigningenbestigningerbestigningerneUdtale[beˈsdiˀneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥eminde[ˈmenə]e̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger 1. det at stige op på noget, typisk et bjerg el.lign.Synonym bestigelseOrd i nærhedenbestigelsealpinismebjergklatringklatringklatreturrappelling Henter ... Henter ... grammatikbestigning afNOGET1.aZOOLOGI det at parre sig med et hundyr om handyrOrd i nærhedenparringbedækning Henter ... Henter ... grammatikbestigning afDYR Orddannelser Sammensætningerbjergbestigning Vis mere +