Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

slæt

substantiv, fælleskøn eller intetkøn

Bøjning

-ten eller -tet, -, -tene
Bøjningsformer
slætten eller slættet
slæt
slættene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
 speaker icon

Oprindelse

gammeldansk slæt 'det at slå, slag' afledt af roden i slå

Betydninger

1.
det at slå græs til fx grøntfoder eller hø; (hø)høst
vadefuglene sygnede hen – det første slæt af græs, med alt hvad det indebærer af store maskiner, faldt midt i fuglenes yngletid
risikoen for udvintring i disse systemer er betydelig, hvis der ikke er fjernet noget kvælstof fra arealet ved en slæt i sommerperioden
1.a
udbytte af en (hø)høst
Der blev høstet 4-5 store slæt/år i græsensilage

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2023.

I andre ordbøger

I andre opslag